Hurra, jeg er glad i dag. "Familien Kammer" og jeg er vågnet op til udelukkende flotte ord i Kristeligt Dagblad og 5 stjerner i Nordjyske.

Med røde kinder citerer jeg:

"Der er et herligt materiale i denne familieroman, hvori Hanne Richardt Beck skaber en verden af et pensioneret tandlægepar Dea og Bent Kammer i Haslev og deres tre voksne børn.

Så levende, så sært og fast formet som sjældent set i nutidens litteratur, og det er bestemt ikke en perfekt familie, der toner frem. (...)
Bogens følelsesmæssigt eskalerende samtaler er små litterære mesterværker, og bogens mange tilbageblik sætter ikke alene situationer i perspektiv, men også de tre søskendes interne relationer og ægteskabelige problemer, deres gensidige tiltrækninger og frastødninger.

Vor Beck er en mester i at beskrive og dechifrere de næste umærkelige psykologiske forskydninger, der ligger til grund for hver persons øjeblikkelige sindstilstand.

Bogen er vor tid og os nutidsmennesker i rige og stærke billeder, og den hæver sig himmelhøjt over alskens ligegyldige døgnværker, der spredes ud over læseverdenen." Jens Henneberg, Nordjyske

"Beck viser os hjemmevant rundt hos en tandlægefamilie i Haslev, Dea og Bent Kammer, der skal have guldbryllup. (...)

I det ydre er det begrænset, hvad der sker. I det indre sker der til gengæld så meget desto mere. Og det har af den grund mening, at historien fortælles over næsten 500 sider.

Den kan bære det. De lange, ordrige udredninger har nerve og præcision. Og karsk humor. Hanne Richardt Beck er en dreven og vidende skildrer af det, der foregår under en tilsyneladende tilforladelig overflade.

Intet er for banalt til at være betydningsbærende. Det mindste kan spejle det " største".

Det erfarer vi gang på gang. (...)

Portrætterne med alle deres nuancer gennemføres så gnistrende veloplagt, at den omstændelighed, der kunne have været en trussel, ikke får en chance.

Effektfuldt sættes tandlægeparret op mod hinanden, den svage, konturløse Bent og den udfarende Dea, der mest er til ægteskabelig enevælde." Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Jeg ville lyve grumt, hvis jeg påstod, at jeg ikke er meget lykkelig for superlativerne. Men hvad der også gør mig virkelig glad er oplevelsen af at have to læsere, som jeg kan mærke har levet sig ind i mine karakterer - og når man har siddet hver dag i to år med disse selvsamme karakterer, så bliver man altså utrolig glad, når det er lykkedes at forme teksten sådan, at andre også kan føle deres nærvær.