IAGTTAGELSER AF ORD 2

Frontex er et nyt ord. Endnu ikke en del af vores daglige bevidsthed og sprog, men det bliver det sikkert snart. For Frontex er navnet på et europæisk grænseagentur, der blev oprettet i 2005, og som indsamler informationer om flygtningesituationen ved Europas grænser, og de har desværre masser at lave for tiden, og det bliver nok ikke mindre i fremtiden.

Med det stadigt stigende flygtningepres på de europæiske grænser er der ingen tvivl om, at Frontex er et vigtigt tiltag, og jeg er sikker på, at agenturet huser mange højtuddannede og kloge mennesker, som gør deres bedste hver dag, når de er på arbejde. 

Det, der undrer mig, det der gør mig urolig, er selve navnet: Frontex.

Hvorfor har de kaldt agenturet sådan? Jeg har ledt på Frontex' hjemmeside efter en forklaring på, hvorfor man har valgt netop dette navn. Det er (så vidt jeg kan gennemskue) ikke et traditionelt akronym. Frontex er dog nok sat sammen af det engelske frontier og så det lille ex – som jo er noget, der ikke mere er eller udelukkelse. Det er den semantisk mest holdbare forklaring, jeg kan finde.

I øvrigt må man jo gå ud fra, at de mennesker, der har besluttet at kalde det europæiske grænseagentur for Frontex, har positive eller i hvert fald neutrale associationer til navnet.

Og det er dér mine problemer med navnet begynder. Mine associationer er hverken neutrale eller positive. Frontex: Jeg tænker rengøringsmiddel. Måske et effektivt vaskemiddel til biler – "din forrude bliver spejlblank med Frontex".

Eller når jeg ser navnet stå med kapitaler, som det gør på hjemmesiden under deres logo: FRONTEX - og neden under: LIBERTAS – SECURITAS – JUSTITIA  -  så minder det mig om en mellemting mellem noget George Orwellsk Newsspeak og en dårlig amerikansk actionfilm med store militærkøretøjer i et postnukleart landskab. Jeg kan godt se den film for mig; de potente køretøjer med FRONTEX: LIBERTAS – SECURITAS – JUSTITIA malet på siden med store sorte bogstaver.

Frontex giver mig også associationer til et nyt supermateriale a la Goretex, som vi kender fra fx varme og vandafvisende vinterstøvler. Goretex er en såkaldt PTFE (polytetraflourethylen) membran, et stærkt materiale, som er modstandsdygtigt overfor påvirkning af vand og kemikalier, men som lader vanddampe passere, så huden kan ånde. (http://www.texcare.dk/Goretex.htm)

Frontex har følgende mål: "in a nutshell, to strike a balance between minimising the threat of illegality at the border while maximising the ease and convenience of bona fide travellers." (http://www.frontex.europa.eu/origin_and_tasks/tasks/)  

Om det er bevidst eller ubevidst, at det navn, man har givet det europæiske grænseagentur skulle give associationer til supermaterialet Goretex, aner jeg jo ikke, men i mit hoved skaber det i hvert fald en uheldig sammenhæng. Når jeg læser om agenturets erklærede mål, tænker jeg, at Frontex altså skal opfattes som en slags supermembran, som lader bona fide travellers passere, men som holder illegale flygtninge ude.

Jeg spørger mig selv om, hvad det er for en logik, der har tilsagt nogle mennesker at finde på netop navnet Frontex.  Hvorfor ikke bare: "Det europæiske grænseagentur"? "European Frontiers Agency" – "EFA"? Absolut neutrale navne, almindelige akronymer. Hvorfor dog Frontex, som er åbent for allehånde associationer?

Er det fordi substansen af de sager, som Frontex beskæftiger sig med, dybest er så ubehagelig, at man må opfinde en betegnelse, som er så potent eller mekanisk, for ikke at sige laboratorie-agtigt kemisk i sine associationer, at enhver ubehagelig erkendelse i forhold til sagens substans så at sige er udrenset på forhånd?

Jeg spørger mig selv om, hvad det er for et menneskesyn, der er ved at slå rødder her. Hvad det er, der foregår i vores hoveder, når mange mennesker (for jeg er sikker på, at navnet Frontex har været omkring mange mennesker, før det blev godkendt), kan synes, at det er en god idé med den slags Newsspeak.

Frontex har en underafdeling, der hedder RABIT. RABIT er et akronym for Rapid Border Intervention Teams og er den del af grænseagenturet, som står for de konkrete handlinger, grænsevagterne simpelthen. Soldaterne. RABIT - bemærk ordspillet på rapid og naturligvis rabbit.

Igen – hvad er det for nogle små mentale ryk, vi har foretaget, når mange mennesker åbenbart synes, det er en god idé at kalde semi-militære tiltag for "hurtig kanin". Man ser dem for sig, soldaterne, de er bare sådan nogle små, søde, bløde dyr?

Nu er jeg ikke generelt af den mening, at hele den afrikanske befolkning skal bosætte sig i Europa, og jeg er heller ikke blind for, at de 30.000 tunesiske flygtninge, der lige nu har søgt tilflugt på den lille italienske ø, Lampedusa udgør et reelt problem, der er vanskeligt at finde en løsning på – så kan man være nok så godhjertet og openminded.

Men jeg synes alligevel, det er tankevækkende – for ikke at sige skræmmende – at være vidne til, hvordan vores mentale tilstand hele tiden rykker sig i forhold til, hvordan vi italesætter det problem, vi har i forhold til den kæmpestore økonomiske ulighed, vi har skabt – og med vores toldmure fortsat skaber - mellem Europa og de fattige afrikanske lande.

Umiddelbart kan det virke overspændt at gå op i, hvad nogle mennesker tilfældigvis har valgt at kalde det europæiske grænseagentur. Men som Klemperer skriver: "Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel." 

Og der synes jeg nok, at Frontex og RABIT virker som giftige afledninger i forhold til at diskutere sagens substans. Men jeg er sikker på, at de gør deres bedste for at håndtere den.