7 Sydøst" er en yderst velskrevet roman om et fremtidssamfund, der kan blive vores, hvis vi glemmer at se os for
ROMAN Hanne Richardt Beck: " 7 Sydøst" Danmarks hovedstad år 2034 -eller som det hedder i Hanne Richardt Becks nye roman - Metropol i Region Nord.
" 7 Sydøst" er en dystopisk fremtidsvision, som har paralleller til nutidens samfund.
Efter den store regnstorm i 2017, er verden som vi kender den fuldstændig forandret.
Klimaændringerne er for alvor slået igennem. De arbejdsduelige har fået plads i den velordnede og pæne Metropol, mens situationen i de såkaldte lavområder kommer ud af kontrol.
Samuel Onduro er medlem af parlamentet for Konsekvente Demokrater, og uddannelse og udvikling i lavområderne er en af hans mærkesager. Langsomt må han dog se i øjnene, at regeringens øverste ledelse, har andre planer end han selv.
My er instruktør ( fremtidens skolelærer), hun er medlem af foreningen DBiM, som lærer folk at genkende og kontrollere deres følelser, så de kan yde optimalt til gavn for samfundets bedste. Hun må kæmpe for kærligheden, men hendes mor, der nægter at flytte fra sit hjem i lavområdet 7 Sydøst, kommer i vejen.
" 7 Sydøst" er både sprogligt og indholdsmæssigt en yderst velskrevet roman.
Det er fornøjeligt at læse om forfatterindens finurlige påhit i en fremtidsverden, hvor det er god tone at bære handsker, og hvor befolkningen er iført tøj i farvekoder, der viser deres jobsituation - en detalje, der forbinder " 7 Sydøst" til Aldous Huxleys " Fagre nye verden" fra 1932.
Det er tankevækkende at læse om et samfund, hvor de tilstrømmende flygtninge gennemgår hjernescanninger, og hvor kun de, der lever op til høje standarder slipper gennem nåleøjet.
Det er uhyggeligt at læse om den togvogn (!), som hver morgen kører gennem den store by fuld af nye flygtninge.
Og det er ikke mindre uhyggeligt at læse om den måde, mennesker kan lukke af for og " glemme" det, som de inderst inde er klar over.
Overdrivelse fremmer forståelsen, men det er ikke svært at få øje på paralleller til vores samfund i romanen.
" 7 Sydøst" er en dystopisk fremtidsvision, som har paralleller til nutidens samfund.
Efter den store regnstorm i 2017, er verden som vi kender den fuldstændig forandret.
Klimaændringerne er for alvor slået igennem. De arbejdsduelige har fået plads i den velordnede og pæne Metropol, mens situationen i de såkaldte lavområder kommer ud af kontrol.
Samuel Onduro er medlem af parlamentet for Konsekvente Demokrater, og uddannelse og udvikling i lavområderne er en af hans mærkesager. Langsomt må han dog se i øjnene, at regeringens øverste ledelse, har andre planer end han selv.
My er instruktør ( fremtidens skolelærer), hun er medlem af foreningen DBiM, som lærer folk at genkende og kontrollere deres følelser, så de kan yde optimalt til gavn for samfundets bedste. Hun må kæmpe for kærligheden, men hendes mor, der nægter at flytte fra sit hjem i lavområdet 7 Sydøst, kommer i vejen.
" 7 Sydøst" er både sprogligt og indholdsmæssigt en yderst velskrevet roman.
Det er fornøjeligt at læse om forfatterindens finurlige påhit i en fremtidsverden, hvor det er god tone at bære handsker, og hvor befolkningen er iført tøj i farvekoder, der viser deres jobsituation - en detalje, der forbinder " 7 Sydøst" til Aldous Huxleys " Fagre nye verden" fra 1932.
Det er tankevækkende at læse om et samfund, hvor de tilstrømmende flygtninge gennemgår hjernescanninger, og hvor kun de, der lever op til høje standarder slipper gennem nåleøjet.
Det er uhyggeligt at læse om den togvogn (!), som hver morgen kører gennem den store by fuld af nye flygtninge.
Og det er ikke mindre uhyggeligt at læse om den måde, mennesker kan lukke af for og " glemme" det, som de inderst inde er klar over.
Overdrivelse fremmer forståelsen, men det er ikke svært at få øje på paralleller til vores samfund i romanen.
Af Sarah Louise Pedersen kultur@fyens.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar