lørdag den 3. november 2018

5 hjerter fra Politiken til For enden af perronen





"Hanne Richardt Becks enorme epokeroman er fremragende og dybt interessant læsning"

skriver Politiken og giver 5 hjerter! 






Jeg kan lide overskriften: "Hvad er det for en tid, vi lever i?"

Ja, det er nemlig det spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange - imens jeg skrev bogen - og nu - for det er der jo ikke noget endegyldigt svar på.

Det er en mærkelig tid. Fuld af vrede.

Da jeg skrev romanen, forsøgte jeg ligesom at stikke nogle prober ud for at undersøge den mærkelige vrede tid!
Jeg prøvede at få selve tiden i tale. Det er derfor Peter taler med tiden.
Jeg prøvede at leve mig ind i forskellige menneskers liv i tiden, og ud af det voksede Ellen, Gunilla, Agnes og Peter.
Der kom også en bankmand, der hedder Frank og er gift med Gunilla, han forudser hele finanskrisen, men ingen gider lytte til ham. Det er faktisk en god grund til at være vred.
Men hvorfor spytter de store børn på Peter på Nørreport Station - hvorfor er de så vrede?
Peter har nok flere gode grunde til sin vrede - han forsøger også at give udtryk for den gennem sin kunst, men hvorfor bliver han så alligevel ved med at være vred?
Og Ellen - som nok er den i romanen, der har allermest grund til at være vred - hvorfra henter hun sin tålmodighed og rummelighed?

Der er stadig mange spørgsmål i mit hoved.

Jeg kommer gerne ud og taler om bogen og alle spørgsmålene og "Hvad er det for en tid, vi lever i?" Skriv til: hanricbec@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar