"For enden af perronen er en klog fortælling" skriver anmelderen.
"... Peter længes tilbage til 1982: "Det er uskylden, han ser. Så overbeviste de alle fire havde været om, at de kunne blive, hvad de ville. Så lidt den kolde krig og atomoprustning egentlig bekymrede dem. Så lidt tro betød".
Her i 2017 har han svigtet kunsten, sine evner som tegner, og er ansat i farens emballagefirma, men han kan ikke leve med at dyrke det, der så at sige blot er overflade, indpakning. Han er gift med Ellen, der vel som den eneste af de fire er blevet, hvad hun ønskede, nemlig sygeplejerske. Ellen med den hvide hud, og hvis navn betyder "den lysende". Ellen, der kommenterer menneskers ideologisk og religiøst begrundede vrede i verden med hvor dumt, det er: "For det er jo sådan, at på båren er vi alle lige".
En anmelder er jo en læser. Og jeg elsker at møde mine læsere, for de ved altid noget andet om teksten, end jeg selv gør. Denne anmelder, Preben Rasmussen fra Dagbladenes Bureau, ved for eksempel, at Ellens navn betyder "den lysende". Det var jeg ikke klar over, men det passer jo utrolig godt til hende og hendes hvide hud. Tak for den oplysning!
Anmeldelsen slutter med: "Peters "samtale" med tiden og romanens fire andre stemmer bliver som nævnt til tidsbilleder, levende tidsbilleder, som på glimrende vis indfanger tidsåndens morsomme, dystre, latterlige, farlige og smukke tendenser. Eksempelvis er der en rammende parodi på børnenes skolelærer, Karen, hvis politiske floskelmageri er let genkendeligt for mange. Bogen er dog aldrig hildet; det sørger de mange synsvinkelskift for ... Hanne Richardts roman er en klog fortælling om det at tackle det svære liv og sig selv."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar