Man kan læse starten af anmeldelsen her.
Og jeg kan fortælle, at Lars Handesten til sidst skriver:
"Uforudsete hændelser" handler da også om skyld. En skyld, som man må
tage på sig, hvad enten man er terrorist i det store eller opfattes
sådan i det små. (...) Der skal forladelse til, og det er da på en måde også dér, romanen ender. Med tilgivelse, tro, håb og kærlighed.
Men
helt så enkel er forløbet og slutningen så alligevel ikke, for det hele
går ikke op i en højere orden, hvor alt forsones, og alt falder på
plads i en gennemskuelig mening.
Igennem romanen har
Hanne Richardt Beck indlagt små essayistiske afsnit, hvor der
re-flekteres over kulturen og det moderne menneskes livsvilkår."
Her citerer Lars Handesten et af romanens små essays: "Menneskene er syge efter orden. Vi prøver på at holde
verden i orden og orden på verden; begge dele er en opgave for guder,
men vi har taget den på os".
"Til syvende og sidst" fortsætter Lars Handesten, "er det kun krimiforfattere, der kan få kabalen til at gå op - fordi de har lagt den baglæns.
Hanne
Richardt Beck er ikke krimiforfatter, og derfor hersker der til sidst i
romanen også en åbenhed, der er virkeligheden værdig. Her er plads til
uforudsete hændelser."
Hurra, jeg er glad for den læsning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar