April - stor måned for "For enden af perronen"

April er en stor måned for mig - i forbindelse med nomineringen til DR-romanprisen 2019 læser  læseklubber landet over "For enden af perronen", og det er virkelig vildt og fantastisk at tænke på!

1. april blev jeg interviewet til Kulturen på P1 - det kan man høre her.

3. april release af PODCAST, som DR journalist Diana Bach har lavet med mig.

4., 5. og 6. april laver jeg "Forfatter takeover" på Litteratursidens Instagram profil.

12. og 13. april kan man møde mig i Aalborg til Ordkraft - fredag, d. 12. april klokken 16.00 og lørdag, d. 13. april klokken 13.00

25. april laver jeg forfatterworkshop på Greve Gymnasium

27. april kan man møde mig til Christianshavns Bogfestival på Store Scene klokken 17.15

Jeg glæder mig meget til at snakke med læserne både til arrangementer og på Litteratursiden, hvor der også vil være debat om bogen.

For enden af perronen - tanker om fiktion og autenticitet

Tanker om fiktion og autenticitet

Længe har vi diskuteret autenticitet i forhold til autofiktion, hvor læseren føler, at forfatteren er helt tæt på.

Hvis vi forestiller os en skala med maximal personlig autenticitet i den ene ende og minimal ditto i den anden, så vil autofiktion-genren og For enden af perronen nok umiddelbart se ud til at befinde sig i hver sin ende: Autofiktionen med jeg-fortæller og navnesammenfald mellem hovedperson og forfatter, og min roman med alvidende fortæller og fire karakterer med livsforløb, der slet ikke ligner mit.

Sådan ser jeg det imidlertid ikke.

I min roman er der også maximal autenticitet. Min roman er tydeligvis ikke autofiktion, men som forfatter kommer jeg lige så meget (eller lidt!) til orde, som hvis det var. Allerede i Uforudsete hændelser opfandt jeg ”en talerstol” til mig selv (Bredal skrev det i sin anmeldelse i Politiken, og det var ikke forkert!) i form af små essays. 

Det har jeg arbejdet videre med i For enden af perronen. Her supplerer jeg min alvidende fortæller med en filosoferende stemme, der er tæt på min egen. Det er den stemme, der mener, at 2017 er den røde tid, og som fx gør sig overvejelser om neoliberalismens væsen og 1990’ernes statslige human ressource politik.

Vil det sige, at jeg som forfatter mener noget? Ja, det vil det. I denne roman blotter jeg ikke min personlige historie, men nogle af mine personlige tanker, overvejelser og ideer om, hvad der er galt med vores verden.

Det er altid sårbart at stille sig frem og kloge sig. Det er dobbelt sårbart, fordi forfattere kun "må være sig selv", når de fiktionaliserer deres helt-tæt-på-personlige-historie-og-følelser. Ikke når det handler om deres refleksioner. Så er det i hvert fald ikke noget, vi taler om.

Maximal autenticitet mellem læser og forfatter kan komme fra uventet kant. Det var bare det, jeg ville sige :) 

Og så en tillægsbemærkning: Jeg har selv skrevet såkaldt autofiktion: Men bedste hr. Hund fra 2008 tilhører nok den genre. Så ovenstående er ikke et udfald mod autofiktion, i fald nogen skulle tro det ...

For enden af perronen er nomineret til DR-romanprisen 2019

Hurra, jeg er så glad!

For enden af perronen er nomineret til DR-romanrprisen 2019. 

Vi er seks nominerede, og jeg er meget stolt af at være med i så stærkt et felt.

Man kan også læse om nomineringerne her!

Jeg har lavet en lille film til Gyldendal om romanen, den kan ses her.