Hurra for 5 stjerner og flot anmeldelse fra Bogrummet.dk
"Fascinerende og usmykket fortælling om et ægteskab mellem to
”løstsiddende” skæbner, der forsøger at slå rod og overleve i San
Fransisco i første del af 1900-tallet," indleder Ann-Charlotte sin anmeldelse af "Otto og Louise", og allerede her er jeg meget glad for hendes læsning, fordi den så præcist tager fat i nogle af de ting, der har ligget mig på sinde, imens jeg skrev romanen.
Anmeldelsen kan læses i sin fulde længde her.
Næsten alle danskere har en onkel i Amerika - i perioden 1850 til 1920 udvandrede ti procent af Danmarks befolkning til USA.
350.000 mennesker forlod deres familie og venner, deres ejendele og deres land i håbet om en bedre tilværelse på den anden side af Atlanterhavet.
Det er virkelig et højt tal, der kom bag på mig, da jeg researchede til Otto og Louise.
Det kom også bag på mig, hvordan de amerikanske myndigheder sorterede i folk. Immigranter fra Europa ankom til Ellis Island udfor New York.
I bygningen på Ellis Island stod En U.S. Public Health Service Doctor højt oppe på trappen og holdt øje med folk. Han kiggede efter tegn på overanstrengelse eller anden skrøbelighed.
Når man kom frem til lægen, viste man sin helbredsdokumentation frem. Hvis man fik et o.k. stempel her, kom man videre ind i The Registry Room, hvor en ny læge tjekkede én for deformiteter eller andre mulige sygdomme, og hvis lægen var i tvivl, fik man et kridtmærke på skulderen og blev anbragt i en anden kø for nærmere undersøgelser.
En tredje læge undersøgte alle immigranter for øjensygdommen trachoma. Det foregik ved at krænge øjenlågene opad med et instrument, der egentlig var til at knappe sko med.
Hvis et barn eller en voksen virkede syg, blev han eller hun taget ud af rækken, imens familiens øvrige familiemedlemmer uden forklaring blev gennet videre. Myndighedernes førsteprioritet var at sørge for, at få folk videre.
Efter lægeundersøgelserne ventede immigranterne i hovedbygningen på Ellis Island.
Folk ventede i timevis på at komme til at vise deres papirer og blive udspurgt af en myndighedsperson.
Otto må have siddet her.
Når det endelig blev ens tur, gik spørgsmålene imidlertid hurtigt: Navn? Fødested? Gift eller ugift? Hvor vil De rejse hen? Hvor mange penge har De? Har De nogensinde været i fængsel? Hvad er Deres beskæftigelse? Har De et arbejde?
Man skulle være i besiddelse af en jernbanebillet og mindst 25 Dollars, hvilket svarede til en ugeløn.
De fleste europæiske immigranter blev lukket ind. For overhovedet at komme ombord på et skib til Amerika, skulle man igennem forskellige tjek, for afviste immigranter skulle sejles tilbage på skibsselskabets regning, og det kunne ikke betale sig.
I perioden mellem 1880 og 1920 emigrerede over 20 millioner europæere til USA.
Hvis man kom fra Asien var man stort set forbudt adgang. Men det er en anden historie.
Billederne her på siden er fra "Ellis Island, An Illustrated History of the Immigrant Experience". Den bog var guld værd for mig i starten af min research.
Det kom bag på mig hvor kæmpe en researchopgave, det var at sætte mig ind i livet i Amerika i begyndelsen af 1900-tallet. Jeg har tidligere skrevet historiske romaner, men de er foregået i Danmark, og det er noget andet, når fantasien både skal flytte ind i en anden historisk periode OG i et andet land.
På den måde følte jeg mig af og til lige så meget på udebane i skriveprocessen, som Otto må have været det som immigrant.
Men det har frem for alt været en utrolig spændende rejse for mig at være på.
