torsdag den 5. september 2013

Ny roman - FAMILIEN KAMMER


25. september 2013 udkommer min nye roman ”Familien Kammer”.

Jeg er glad for, at det denne gang lykkedes min dygtige redaktør at overbevise mig om en enkel titel. Folk kan jo aldrig huske titlerne på mine bøger: ”Om så det gælder,” ”Men bedste hr. Hund”, ”7 Sydøst” – hvad det ikke er blevet til ind i mellem – Politiken skrev en gang: ”Men det er bedst at have hund”. Og vittige venner spørger hvordan det går med ”Hunden har gæller og går med sydvest.”

Altså: ”Familien Kammer.” Som handler om familien Kammer.

Selv kommer jeg fra en lille familie. Far, mor og mig. Jeg var elleve år, da den sidste i  bedsteforældregenerationen døde, og jeg har kun haft en enkel onkel på min mors side. Min nuværende familie er heller ikke stor – men til gengæld ekstraordinært sød! – den består af min mand og vores to voksne børn og i de senere år også deres kærester. Og min mands søster og hendes datter, så vi kan godt komme op på otte omkring et middagsbord, hvilket absolut ikke er lidt, men heller ikke meget i familiemæssig sammenhæng. Ikke når man har veninder, der hurtigt når op på femogtyve, bare de inviterer de nærmeste.
Da jeg var barn, var jeg frygtelig misundelig på den slags familier. Men man behøver jo ikke blive særlig meget af et bevidsthedsvæsen, før man forstår, at et stort antal familiemedlemmer ikke er nogen garanti for store portioner kærlighed – nogle gange nærmest tværtimod – så misundelsen forvandlede sig til en nysgerrighed, der har fulgt mig i mit voksne liv: Hvordan fungerer større familier mon? Hvad er det for en særlig dynamik, der er mellem søskende? Og flere børn og deres forældre? Hvad er det for nogle roller og systemer, man uden at ville det, altid bliver en del af i en familie?

I arbejdet med at skrive Familien Kammer har jeg været en slags antropolog. På ekspedition til planeten for søskende-jalousi og kvinder som får tre børn uden egentlig at ville have dem. Men jeg har selvfølgelig også selv erfaringer med familieroller og faste systemer, og dem har jeg også trukket på, når jeg skulle forstå mine fem ”Kammere” – Dea og Bent, Mari, Thomas og Kit.

For jeg ville skrive om en familie og den besynderlighed det er, at man kan være nok så meget 35, 45 eller 55, man kan være nok så voksen med eget liv, men et eller andet sted har ens forældre og ens rolle i familien stadig utrolig stor betydning for, hvordan man opfatter sig selv og hvilke valg man foretager.
Samtidig ville jeg også skrive om tre måneder i disse fem voksne menneskers liv – hvad er det de hver især kæmper med, og hvad er det for nogle forestillinger, de har, om at lykkes?

For det vil vi jo gerne alle sammen – lykkes. Hvad det vil sige, er der forskellige opfattelser af, men målestokken, tror jeg, mange af os har med hjemmefra. Og i den forbindelse vil jeg faktisk ikke ønske mig at være en Kammer fra Haslev, men hellere en Richardt Jørgensen fra Brønshøj. (Beck har jeg giftet mig til.)

mandag den 6. juni 2011

Interview i Skønlitteratur på P1

Skønlitteratur på P1 handlede 4. juni om en ny international tendens i litteraturen, nemlig science-fiction romaner, der foregår i en nær fremtid. Der kan man bare se - så er man blevet en del af en tendens! Men det har jeg faktisk slet ikke noget imod - jeg har mødt mange hævede øjenbryn de sidste par år, når jeg fortalte, at jeg skrev på en fremtidsroman - for fremtiden vil jeg bare sige, at 7 Sydøst er en med i international tendens!

Interviewet kan høres her.

lørdag den 21. maj 2011

5 stjerner fra Fyens Stifttidende


7 Sydøst" er en yderst velskrevet roman om et fremtidssamfund, der kan blive vores, hvis vi glemmer at se os for
ROMAN Hanne Richardt Beck: " 7 Sydøst" Danmarks hovedstad år 2034 -eller som det hedder i Hanne Richardt Becks nye roman - Metropol i Region Nord.
" 7 Sydøst" er en dystopisk fremtidsvision, som har paralleller til nutidens samfund.
Efter den store regnstorm i 2017, er verden som vi kender den fuldstændig forandret.
Klimaændringerne er for alvor slået igennem. De arbejdsduelige har fået plads i den velordnede og pæne Metropol, mens situationen i de såkaldte lavområder kommer ud af kontrol.
Samuel Onduro er medlem af parlamentet for Konsekvente Demokrater, og uddannelse og udvikling i lavområderne er en af hans mærkesager. Langsomt må han dog se i øjnene, at regeringens øverste ledelse, har andre planer end han selv.
My er instruktør ( fremtidens skolelærer), hun er medlem af foreningen DBiM, som lærer folk at genkende og kontrollere deres følelser, så de kan yde optimalt til gavn for samfundets bedste. Hun må kæmpe for kærligheden, men hendes mor, der nægter at flytte fra sit hjem i lavområdet 7 Sydøst, kommer i vejen.
" 7 Sydøst" er både sprogligt og indholdsmæssigt en yderst velskrevet roman.
Det er fornøjeligt at læse om forfatterindens finurlige påhit i en fremtidsverden, hvor det er god tone at bære handsker, og hvor befolkningen er iført tøj i farvekoder, der viser deres jobsituation - en detalje, der forbinder " 7 Sydøst" til Aldous Huxleys " Fagre nye verden" fra 1932.
Det er tankevækkende at læse om et samfund, hvor de tilstrømmende flygtninge gennemgår hjernescanninger, og hvor kun de, der lever op til høje standarder slipper gennem nåleøjet.
Det er uhyggeligt at læse om den togvogn (!), som hver morgen kører gennem den store by fuld af nye flygtninge.
Og det er ikke mindre uhyggeligt at læse om den måde, mennesker kan lukke af for og " glemme" det, som de inderst inde er klar over.
Overdrivelse fremmer forståelsen, men det er ikke svært at få øje på paralleller til vores samfund i romanen.
                                                                                                                    Af Sarah Louise Pedersen kultur@fyens.dk