søndag den 29. december 2024

Vartegn er i Top 1 på Høje-Taastrup bibliotekernes 2024 liste

Sikken en herlig nytårshilsen fra Høje-Taastrup bibliotekerne, hvor bibliotekarerne udvælger deres personlige 2024 favorit. 

VARTEGN er i top 1 på Høje-Taastrup bibliotekernes 2024 liste - du kan se opslaget her. 

 

Og her kan du se et par billeder af isens forunderlige former fra en sejltur på Ilulissat Isfjord:





onsdag den 18. december 2024

"Overraskende og anderledes roman" - anmelderen fløj gennem VARTEGN

 


Slædehunde på vejen i Ilulissat

Nogle anmeldelser bliver jeg ekstra glad for. Line fra "Boganbefalinger" har skrevet sådan én. 

"En overraskende og anderledes roman om en kvindes søgen efter svar omkring sin mors forsvinden 30 år tidligere i Grønland og et forsøg på at forstå den mor, der gik mere op i sit arbejde/klimaet end morrollen - vævet sammen med klimabelastning, grønlandsk natur og myter." 

Sådan begynder anmelderen og efter en handlingsbeskrivelse fortsætter hun: 

"Den grønlandske øde natur, snestormene og de grønlandske myter skaber en atmosfærisk og lettere klaustrofobisk ramme om romanen - realisme iblandet overnaturlige elementer. Romanens krimilignende plot omkring morens forsvinden skaber suspence og drive i handlingen. Samtidig er det et interessant omend trist indblik i udfordringerne omkring affaldshåndtering (dumpen) i Grønland. Klimakrisen kradser og står i skarp kontrast til den smukke grønlandske natur. 

Hanne Richardt Beck har et dejligt ligefremt sprog og skildringen af Lena, stemningen og romanens mix af temaer gjorde, at jeg bare fløj gennem romanen". 

Sådan slutter anmeldelsen. 

Og ekstra glad er jeg for den, fordi "Boganbefalinger" læser de mange forskellige lag frem i "Vartegn" OG flyver igennem den.

Så kan jeg ikke bede om mere! 

Læs hele anmeldelsen her.


tirsdag den 17. december 2024

"Kompleks og spændende" skriver anmelderen på Vordingborg Bibliotek om VARTEGN

 

 


"Jeg er normalt krimilæser, men den her fangede mig. Så jeg vil klart anbefale at læse den, den er kompleks og spændende" skriver anmelderen på Vordingborg Bibliotek om "Vartegn", og det blev jeg superglad for at høre. 

Anmelderen skriver også: "Historien er bygget op med fokus på detaljerne i karakterernes tanker og følelser. Forfatteren er skarp og realistisk i fremstillingen af karaterenes relationer, samt skildringen af omgivelserne."

Jeg har også arbejdet med et spændingsplot i "Vartegn", men det betyder meget for mig, når en læser bliver fanget af karaktererne og af skildringen af Grønland, for det er netop personerne og Grønlands natur, der for mig er selve ilten i bogen. 

Læs hele anmeldelsen her.